Oplæg, inspiration og refleksion
Der vil dagligt være oplæg, studie og tid til ro og refleksion.
Indholdet vil bygge på psykoterapien og spiritualitet.
Vandreture i Tramuntana-bjergene
Gennem fyrreskove, charmerende landsbyer, forbi geder og æsler og til duften af rosmarin, appelsinblomster.
Meditation
Morgenerne starter med meditationer, men også turene i bjergene indbyder til meditativ vandring, hvor rejsens/dagens fokus processer og bearbejdes.
Velkommen
Bethina
En dag i Casa Rámon
Program
7.00-7.45 Morgensamling med meditation og oplæg
8.30-10.30 Vandring
11.00-12.00 Brunch/lunch
12.30-14.00 Tid til ro, fordybelse og refleksion
14.00-16.00 Oplæg/ studie/praksis
16.00-18.30 Tid til fordybelse, en tur i poolen
19.00-20.00 Middag
20.30-22.00 Aftensamling, meditation, deling, hygge
Dagene vil være sammensat af ovenstående elementer, dog med variation da vi arbejder med bl. a. solopgang og fuldmåne.
Retreatet er fra søndag kl. 15.00 til torsdag kl. 12.00. Efter aftale er du velkommen fra lørdag aften (for egen forplejning).
I programmet vil også indgå perioder med stilhed, venligst respekter, at nogle har brug for at blive i stilhed efterfølgende.
Der vil være mulighed for at understøtte processerne med Bachs Blomstermedicin og æteriske olier.
Måltiderne er vegetariske (aftal, hvis du har brug for særlige kosthensyn). Der er te og vand ad libitum (og kaffe til dem der ikke overlever uden). Vi deltager alle i madlavning, borddækning, oprydning, klargøring m.v. Ligeledes bedes alle ved afrejse selv rydde værelser og bære vaske-tøj til vaskerummet.
Casa Rámon - hjemlig hygge
Casa Rámon byder på spise- og dagligstue, bibliotek, hyggelige og stemningsfulde oaser i inde som ude. I haven finder du saltvandspool.
Værd at vide..
Pris kr. 4.000,-/ 3000,- ekskl. fly
38 km
1,3 km
200 m
200 m
Vegetar
Indkvartering
Du bor i enkeltværelse (kr. 4000,- pr/pers) – mulighed for dobbeltværelse (kr. 3.000,- pr/pers) Huset har 14 sovepladser fordelt på 7 dobbeltværelser, de fem med eget bad.
Huset byder på masser af plads – spise- og dagligstue, bibliotek, kontor samt terrasser med små hyggekroge i haven, hvor der også er saltvandspool. Alt linned, håndklæder samt badekåber er inkluderet. Der er endvidere yogamåtter til rådighed.
Stemningsbilleder
Om det er morgenmeditationen, vandringerne i bjergene, kontemplation på værelset eller hyggelige stunder i haven, er stedet en lise for sjælen.
Et boost fra vegetariske måltider af solmodne grøntsager og frugter.
Bethina Vangsted
Min baggrund
– og mine vinkler ind i ”Den indre rejse”?
Interessen for at forstå, hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvorfor vi er her – og ikke mindst hvordan vi kan leve et fredfyldt og kærligt liv med os selv og andre, har altid interesseret mig.
En eksistentiel livskrise i 2011 igangsætte processer, der førte til store ændringer i såvel perspektivet på ovenstående og dermed også værdier og levemåde.
Jeg hedder Bethina Vangsted, født i 1965.
Jeg er uddannet psykoterapeut siden 2016, jeg har undervist i en 2-årige coachuddanelse. i 2015, 2016, 2017 rejste jeg med Lars Muhl på Gralsrejser i Frankrig og har efterfølgende arbejdet med mange af hans tilgange. I 2016 blev jeg undervist i lydterapi hos Githa Ben Davidsiden. Siden 2014 har jeg arbejdet med drømme og energi hos Frank Lorentzen. I årene 2012-2019 har jeg deltaget i workshops med certificering hos den amerikanske healer Master Timothy Dunphy.
Til hverdag stortrives jeg som friskolelærer.
Ferier, rejser i Frankrig og Spanien og ophold på Ørslev Kloster Arbejds-refugium har de sidste 10 år været tid til fordybelse, refleksion og udvikling.
I flere år har jeg drømt om at afholde retreats for mindre grupper 2-3 gange om året, og nu skal det være.
Jeg glæder mig til at dele vidunderlige dage i Sòller med dig.
Bethina
Vil du med på retreat til Sóller?
Tilmelding og betaling
Skriv til mig på bethina.vangsted@gmail.com
Indbetaling af depositum kr. 2.000 på konto 6867 0001059134 eller mobilepay 40404203 inden 1/6.
Restbeløb kr. 2.000,-/1.000,- forfalder 1/7. ,-
TRANSPORT FRA LUFTHAVNEN TIL CASA RÁMON
Bus fra lufthavnen/skifte i Palma tager 1,5 time/koster ca. €10. Du kan også tage det gamle tog fra Palma-Sóller, €20 – en fantastisk oplevelse (https://trendesoller.com/eng/index). Taxa fra lufthavnen koster ca. 60€. Vi har mulighed for parkering af 2-3 SMÅ biler på adressen efter først til mølle-princippet og ellers parkerer man uden for byen ca. 1,5 km fra huset.